Lau Rot 2024 Hannes Bergdoll
Bergdolls måske mest populære vin er den æstetiske LAU rot, der med sin dybblå etikette springer i øjnene. Men den er mere end bare en smuk flaske. Hannes kalder den selv sin 'gluck gluck'-vin - bællevin - men ikke fordi den ikke har karakter. Mere fordi han med denne Spätburgunder (Pinot Noir) har ramt en balance mellem det ligefremme og det sofistikeret frugtige, der gør, at man har svært ved ikke at bede om et glas mere. Macereret (carbonique) i 10 dage.
Obs: leveres i mørkere glasflaske end på billedet
Hannes Bergdoll
Hannes Bergdoll er en slags rising star på den tyske (natur)vinscene. Siden ønologistudierne i Neustadt har Hannes eksperimenteret med sine egne og familiens marker i Wollmesheim i Pzalz. Her har han arbejdet økologisk i 10 år med fokus på terroir og på at få de enkelte druesorters særlige kvaliteter frem på bedste vis. Det giver karakteristiske og "rene" vine, det er umuligt ikke at blive glad af at drikke.

Landau
På Hannes Bergdolls biodynamiske vingård i Wollmersheim nær Landau i det sydlige Pfalz, dyrkes bl.a. Muskateller, Müller-Thurgau, Kerner, Riesling og Sauvignon Blanc. Her har han i 10 år lavet vin efter to enkle principper: lad terroiret (varmt mikroklima, kalksten, rød sandsten, lang modning pga. skyggen og fugtigheded fra Pfälzerwald) - og hold ellers nallerne for dig selv.