Pet Nat Weiss 2023 Nature's Calling
Nu kan du danse Club Tropicana hele Pet Natten lang. Med en blanding af Muscat, Müller-Thurgau, Kerner og Sauvignon Blanc har Hannes Bergdoll lavet en boblende smagsbombe til Nature's Calling i Berlin, der byder på strejf af højmoden ananas, ferskner, hvide blomster og den aromatiske citronskal. Selvfølgelig i balance med gærnoterne, som ofte karakteriserer Pet Nat lavet på "ancestral"-metoden.
Nature's Calling
Selvom Nature's Calling har hjemme i en gammel æskefabrik i Berlin, kan man kun sige, at de i dag tænker ud af boksen. Således har vi her at gøre med et ukonventionelt vinmageri, der samarbejder med forskellige naturvinsproducenter fra hele det store land mod syd, hvor de tre venner, Nicolas, Sven og Louisa, bringer vinproduktion helt ind i hjertet af storbyen med deres fælles kærlighed til natur, fællesskab - og vin. Vennerne laver ikke vinene selv, men co-producerer forskellige cuvéer med nye, tyske vinmagere fra den boblende naturvinsscene – som for eksempel Hannes Bergdoll.

Berlin
Cool vine fra cool climates. Vinene laves i Berlin på druer, som vinmagerne har med hjemmefra - f.eks. fra Pfalz, hvor Bergdoll har hjemme. På flaskerne fra Nature’s Calling finder man i øvrigt en QR-kode eller et telefonnummer, hvor man kan høre vinmageren selv fortælle om vinen – deraf navnet *Nature’s Calling*.